Vi var en tur i Løgstør en stille søndag for at vise byboerne at tractorpulling er andet end en tunet Stiga park. Og tro mig – alle mænd og børn skulle bare høre og se Truckpower og Red Lightning starte. Så kunne mor bare powershoppe , meen dankortet blev hurtigt varmt, så damerne var også med på en kigger. Den ”bette” Volvo først, og så Transmash v12’eren – jojo, de lød rigtigt.

Vi fik informeret mange uvidende personer om hvad pulling egentlig er, så måske der dukker nogle op på lægterne i næste sæson. Vi havde en hyggelig dag, Kirsten Kjær et godt salg, mange mennesker i gaden – ka’ det så være bedre?